å1 å2 å3 å4 å5 å6

Hej og velkommen til min blog! Som titlen så fint siger, så er det tid til “nye tider”. Jeg har afsluttet min uddannelse på STX hertil sommer, og det næste års tid skal jeg nu ud i “den virkelige verden”. Først har jeg startet ud med at tage et 1 måneds engelsk sprogkursus i Oxford i England via organisationen EF (Education First). Og jeg kunne ærlig talt ikke være mere glad! Dette ophold (som slutter om 1 uge), har givet mig så meget. Da der ikke har været andre danskere, eller i hvert fald ingen jeg har mødt, har jeg været tvunget til at tale engelsk hele tiden, hvilket bare har været super fedt! Derudover har jeg bogstaveligt talt mødt mennesker fra HELE verden: Rusland, Sydamerika, Colombia, Tjekkiet, Japan, Kina, Spanien, Italien, Holland, Sverige, Østrig, Schweiz (og har sikkert glemt nogle lande). Men det er SÅ fedt at møde så mange forskellige mennesker og kulturer. Jeg bor på EF Campus her i Oxford, og kan helt klart anbefale det. Skolen er super fed, og det tager ikke lang tid med bus at komme ind til hyggelige og smukke Oxford centrum. På ovenstående billeder kan I se bygninger fra Oxford (f.eks. er den runde bygning Oxford University’s bibliotek), men I kan også se nogle fantastiske bygninger fra byen Cambridge som jeg besøgte for et par uger siden.

Både Oxford og Cambridge er nogle smukke, “drømmende” og inspirerende byer med hyggelige stemninger og fantastisk flot gammel arkitektur, og jeg kan varmt anbefale at besøge disse to byer!

De Bedste Hilsner fra
Camilla